Kære medlemmer,
I øjeblikket arbejder udstillingsudvalget og bestyrelsen sammen på at få styr på udstillingskalenderen 2021.
Der kan derfor forekomme nogle ændringer i kalenderen, som den ser ud nu.
Dette skal vi selvfølgelig gøre jer opmærksom på, når det er tilfældet.
Vi arbejder på at få kalenderen færdig hurtigst muligt, så I kan ordne eventuelle overnatninger.
Vi håber på at kunne afholde 10 klub specialer, som der plejer at være, og vi dermed også får afviklet de to udstillingsdage, som blev aflyst i januar.
Hasmark udstillingen som var planlagt til weekenden den 5. og 6. juni, vil blive rykket til den 29. og 30. maj, da denne ellers ville falde sammen med den nordiske udstilling i Odense, som DKK kreds 3 afholder. Der åbnes for tilmelding til udstillingerne hurtigst muligt.
Der vil også blive afholdt Lydighedsprøver og Rally i forbindelse med Hasmark udstillingen. Der planlægges i øvrigt fejring af Hitlisterne på Hasmark, mere information vil følge senere.
Det vil fra d. 25. januar kl. 9 være muligt at bestille overnatning på campingpladsen. Det er både booking af vikinghytter, mobilehome samt plads til egen campingvogn, der kan bestilles fra den 25. januar kl. 9 ved at ringe til 64 82 62 08.
Udover den almindelig udstilling afholdes ’’Barn og Hund’’ med tilmelding på selve udstillingsdagen, og vi stræber efter at afholde Juniorhandling med tilmelding på forhånd via hjemmesiden. Der skal dog være mindst 3-4 deltagere for Juniorhandling, da der ellers ikke er særlig meget konkurrence i det.
Eventuelle spørgsmål eller kommentarer til enten udstillinger eller udstillingskalenderen må gerne sendes til show.dbsk@gmail.com .
VI glæder os til at komme i gang og håber på et godt og hyggeligt udstillings år 2021.
Med venlig hilsen
UU