Anvendelse

Oprindelig vagt – driv- og trækhund på gårdene i Kanton ‘en Bern, i dag også familiehund og alsidig arbejdshund.

Klassifikation

FCI Gruppe 2 (Pinschere, Schnauzere, Molosser og Schweizer Sennenhunde), Sektion 3 (Schweizer Sennenhunde). Uden brugsprøve.

Historie

Berner Sennen hund er en gårdhund af gammel herkomst. Den blev holdt som vagt- træk- og drivhund i Voralpen-området og dele af Mittelland omkring Bern. Efter landsbyen og kroen Dürrbach ved Riggisberg i Kanton ‘en Bern, hvor denne langhårede, trefarvede gårdhund forekom særlig hyppigt, fik den sit oprindelige navn “Dürrbächler”. Efter at sådanne hunde i 1902, 1904 og 1907 var blevet vist på udstillinger, sluttede nogle opdrættere fra Bürgdorf sig sammen i november 1907 for at renavle racen. De grundlagde “Schweizerischen Dürrbach-Klub” og opstillede en racebeskrivelse. Ved et skue i Burgdorf 1910, hvor mange af egnens bønder mødte op med deres Dürrbächler-hunde, blev 107 hunde fremført.

Siden da erhvervede racen – svarende til de øvrige Schweizer Sennehunde nu med navnet “Berner Sennen hund” – hurtigt venner i hele Schweiz og snart også i den nærliggende del af Tyskland. I dag er racen, takket være sin attraktive, trefarvede pels og sin evne til at tilpasse sig, kendt og elsket over hele verden som familiehund.

Helhedsindtryk

Langhåret, trefarvet, godt middelstor brugshund, kraftig og mobil, med solide lemmer. Harmonisk og velproportioneret.

Proportioner

Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde (målt fra skulderled til sædeben) er som 9 til 10. Hellere kompakt end langstrakt.
Forholdet mellem skulderhøjde og brystdybde er som 2 til 1.

Temperament

Sikker, opmærksom, vagtsom og frygtløs i det daglige, godmodig og hengiven over for folk, den kender. Selvsikker og venlig over for fremmede. Middel af temperament, let at styre.

Fejl

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Usikkert temperament.

Spinkel knoglebygning.

Uregelmæssigt placerede fortænder, hvor biddet dog slutter korrekt.

Tandmangler ud over højst to PM1. Der tages ikke hensyn til M3.

Pels A. Udpræget kruset pels B. Aftegnings- og farvefejl:
Manglende hvide aftegninger i hovedet.

For bred blis og/eller næsepartiets hvide aftegning når tydeligt forbi mundvigen.

Hvid halskrave.

Stor, hvid nakkeplet (over 6 cm i tværmål).

Hvid analplet over 6 cm i tværmål.

Hvidt på forbenene, som klart når højere end midt på mellemhånden.

Forstyrrende asymmetrisk hvid aftegning på hoved og/eller bryst.

Sorte pletter og striber i den hvide aftegning på brystet.

Urene, hvide aftegninger (stærke pigmentpletter).

Brunt eller rødt skær i den sorte grundfarve.

Diskvalificerende fejl:

Aggressivitet, ængstelighed eller udtalt skyhed.

Spaltet næse.

Underbid, overbid, krydsbid.

Et eller to blå øjne.

Entropion, ektropion.

Oprullet hale, haleknæk.

Pelsen korthåret eller “stockhåret”.

Pelsen ikke trefarvet.

Anden grundfarve end sort.

Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres.

Bemærk

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.