Bedømmelse af HD, AD & OCD

HD-billederne bedømmes efter en “5 trins skala” med betegnelserne A, B, C, D og E, AD-billederne bedømmes efter en “4 trins skala” med betegnelserne 0, 1, 2 og 3 og OCD-billeder bedømmes efter en “2 trins-skala” med betegnelserne fri eller påvist.
Der er ingen myndigheder i Danmark, der fastsætter regler for bekæmpelsen af HD, AD og OCD.
Internationalt samarbejde
DKK er med i et internationalt samarbejde med kennelklubber i ca. 80 lande i organisationen FCI. Her har man vedtaget en såkaldt protokol, som beskriver, hvordan røntgenbillederne skal optages og bedømmes.
HD
Efter FCI protokollen bedømmes HD-billederne efter en “5 trins skala” med betegnelserne A, B, C, D og E. Status A er den bedste, hvor lårbenshoved og hofteskål passer helt optimalt sammen, mens status E er den dårligste. Ved bedømmelsen lægges der både vægt på slapheden i leddet, på ledhovedets og ledskålens form samt på eventuelle slidgigtforandringer.

AD
AD-billederne bedømmes efter en “4 trins skala” med betegnelserne 0, 1, 2 og 3. Grad 0 er den bedste, hvor albueleddet er fri for knoglenydannelser/slidgigtforandringer, og 3 er den dårligste. Her er nydannelserne omkring leddet mere end 5 mm høje.

OCD
OCD-billeder bedømmes efter en “2 trins-skala” med betegnelserne fri eller påvist.
Røngtenbillederne af HD, AD eller OCD bedømmes af eksperter på afdelingen for Veterinær Billeddiagnostik ved KU/SUND (tidligere LIFE/Landbohøjskolen). Veterinær Billeddiagnostik afgiver svar til ejer, DKK og fotograferende dyrlæge via DKKs dyrlægeportal indenfor ca. 10 hverdage.

Betaling & sagsbehandling
Optagelse af HD-, AD- og OCD-fotos hos dyrlægen er betinget af at hundeejeren inden røntgenfotograferingen har købt og udskrevet en rekvisition, der skal medbringes til dyrlægen ved røntgenfotograferingen.

Rekvisition
Når du skal have lavet en sundhedsundersøgelse på din hund og du gerne vil have registreret svaret i DKK’s database skal du købe en rekvisition forud for undersøgelsen.
En rekvisition er et dokument, der sikrer at resultatet af en sundhedsundersøgelse registreres i DKK’s systemer.
For nogle rekvisitioners vedkommende er der også indeholdt betaling for f.eks aflæsning af røntgenbilleder.

  1. Hvordan køber jeg en rekvisition?
  2. Gå på hundeweb.dk
  3. Klik på “Rekvisitioner” i topmenuen.
    Vælg de Røntgenundersøgelser din hund skal til. Klik på linket Køb rekvisition for at komme videre.
  4. Hvis du ikke allerede har logget din ind på min side bliver du bedt om at gøre det nu.
  5. Udfyld felterne med hvilken hund eller kuld du skal købe rekvisitionen til.
  6. Vælg rekvisitions type. Hvis hundens skal undersøges i udlandet skal du huske at krydse af i udenlandsk undersøgelse
  7. Oplys hvilken dato hundens skal undersøges og tryk på “bestil rekvisition til valgte hund”
  8. Oplys på hvilken klinik og af hvilken dyrlæge hunden skal undersøges
  9. Klik på “bestil rekvisition til valgte hund”
  10. Se din bestilling igennem
  11. Klik på “Gå til Kassen”
  12. Betal
  13. Du modtager rekvisitionen på e-mail kort tid efter du har bestilt den.

Omfotografering
Hvis billederne ikke er af tilstrækkelig god kvalitet (f.eks. hvis hunden ligger skævt eller billedet er uskarpt), returnerer KU/SUND billederne til dyrlægen, der må indkalde hundeejeren og optage nye billeder. Hundeejeren modtager en ny rekvisition fra KU/SUND uden beregning.

“HD-konsultationen”
Hvis hunden har fået en bedømmelse (HD/AD/OCD), som giver anledning til spørgsmål, kan man bestille en samtale med bedømmerne på KU/SUND for at få en faglig begrundelse (denne mulighed gælder for såvel ejer, som fotograferende dyrlæge). Samtalen bestilles på mailadressen hd-kons@sund.ku.dk. Mailen skal indeholde: Sagsnummer, spørgerens navn, telefonnummer, træffetid (så rummelig som muligt) samt en kortfattet beskrivelse af spørgsmålet. Man bliver herefter kontaktet direkte af en af bedømmerne.

Genbedømmelse
Der er mulighed for at få sin hund bedømt på ny – mod fornyet betaling – hvis man ønsker det. DKK og KU/SUND følger den fælles nordiske aftale mellem HD/AD bedømmerne i Norden. Det betyder, at der skal gå mindst 6 måneder, inden en hund kan genbedømmes på grundlag af fornyede røntgenoptagelser. Bedømmerne har billedsættet fra første fotografering liggende ved siden af, fordi man herved bedst kan bedømme, om en evt. forbedret status skyldes, at hunden har været placeret anderledes ved genfotograferingen. Hvis sammenligningen mellem de to billedsæt viser, at positionering og alle øvrige forhold er i orden, registreres den nye status som hundens officielle status, hvad enten den er bedre, dårligere eller magen til den foregående status. Efterfølgende fotograferinger behandles på samme måde.

Anke
Man kan skriftligt anke en bedømmelse til Nordisk Appelinstans, som udgøres af de nordiske kennelklubbers bedømmere. Ved bedømmelse af danske ankesager medvirker de danske bedømmere ikke. Anke til Nordisk Appelinstans skal foretages skriftligt pr. brev (med underskrift af den underskriftberettigede ejer) til KU/SUND. Der afkræves et gebyr, som returneres hvis hunden går fra HD påvist og til at være HD fri. Det vil sige fra en HD-status C, D eller E (som er påvist) og til en A eller B (som er fri). Hvis AD-status går fra en AD-status 1, 2 eller 3 (som er påvist) og til en AD-status 0 (som er fri). Hvis en påvist OCD-status påvist og til en status OCD fri.
Ved bedømmelser i Nordisk Appelinstans indgår det samlede billedmateriale, men bedømmerne kender ikke den tidligere status/bedømmelse. En ankebedømmelse ved Nordisk Appelinstans udelukker fra videre genbedømmelser af hunden. Nedenfor er et skema til indsendelse af en ankesag.