Test for Histiocytært sarkom / HS Test

Antagenes hjemmeside med bestilling af tests og også siden med HSIMS har været ude af drift de seneste par uger.

Det skyldes en omlægning til en ny testteknologi, hvor der kan testes for mange mutationer ved samme analyse.
Fremover er det meningen, at man får et helt sæt af mere eller mindre racespecifikke tests udført på én gang og til en favorabel pris.

Der er dog mange klubber, der har protesteret, De ønsker ikke tests for f.eks. DM og von Willebrand udført pr. automatik, idet de frygter at det vil medvirke til at begrænse genpoolen og måske også få færre til at teste deres hunde.

Sidste nyt er, at Antagene nu har lovet, at det stadig vil være muligt kun at teste for HS, hvis man ønsker det.

Hvornår hjemmesiderne vil være oppe og køre igen, forlyder der p.t. ikke noget om.

07.06.2022