Nye avlsregler fra DKK
Fra 1. januar 2025 trådte DKKs Etiske avlsregler i kraft.
Den væsentligste ændring er, at der nu er tale om regler – ikke anbefalinger som før.
Her kommer en kommenteret oversigt over hvad der gælder nu.
Der er 3 ”niveauer” af regler og anbefalinger.1. Først og fremmest gælder DKKs generelle avlsregler.
2. Dernæst er der specifikke avlsregler for hver race.
Når man følger reglerne i punkt 1 og 2 kan hvalpene få Basis stamtavle.
3. Til sidst er der raceklubbernes anbefalinger, som skal følges, hvis hvalpene skal have Basis+
stamtavle.
1. Hundeweb: www.hundeweb.dk/dkk/public/openIndex?ARTICLE_ID=115
§ 1 De Etiske Reglers formål
Dansk Kennel Klubs Etiske Regler for Avl har til formål at fastsætte kriterier og parametre for avlsmål for
hunde med henblik på at undgå uhensigtsmæssig avl, herunder genetiske sygdomme og visse særpræg,
der giver anledning til velfærds- og sundhedsmæssige problemer.
Så længe hvalpe er i opdrætterens varetægt, bør denne sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst,
herunder en god prægning.
Det er uforeneligt med DKK’s Etiske Regler for Avl at lade helt unge og endnu ikke kønsmodne hvalpe
neutralisere, før de forlader opdrætteren.
§ 2 Krav til hunde, der indgår i avl
1. En races avlskrav og avls anbefalinger findes på
Hundeweb: www.hundeweb.dk/dkk/public/openIndex?ARTICLE_ID=115
2. Før en hund indgår i avl, skal eventuelle krav til beståede sundheds-test/undersøgelser
registreres i Hundeweb.
Det påhviler enhver, der udvælger en hund til avl, at vurdere om avlsdyret er fysisk og mentalt egnet til avl.
Avl af hunde skal ske på en måde, så man har grund til at forvente, at afkommet vil bevæge sig ubesværet,
have et normalt syn, trække vejret frit, have et godt helbred og kunne føde uhindret.
Som alvorlige defekter forstås lidelser der enten forkorter hundens liv væsentligt, eller giver alvorlige
problemer i hverdagen. Som alvorlige mentale defekter betragtes blandt andet hunde, der udviser
uhensigtsmæssigt ængstelig eller aggressiv nedarvet adfærd.
a. Det er opdrætterens og hanhundeejerens ansvar, at hunde med arvelige defekter ikke anvendes i avl.
b. Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, må ikke gentages.
c. Hunde, som er opereret for at korrigere arvelige problemstillinger, må ikke anvendes i avl.
d. Hvis en hund er DNA-testet som bærer af en recessiv sygdom, skal avlspartneren være testet og fundet
genetisk fri for den samme sygdom. Det påhviler ejeren af såvel tæve som hanhund at oplyse om
eventuelle DNA-test, før der indgås aftale om parring.
e. Hunde, der udviser uhensigtsmæssigt ængstelig eller aggressiv nedarvet adfærd, må ikke indgå i avl.
ASUs bemærkninger: Det påhviler altså både hanhundens og tævens ejere at oplyse hinanden, om deres
hund har en alvorlig defekt, og om den evt. er opereret for denne. Det kunne f.eks. være entropion.
Det påhviler ligeledes ejerne at oplyse om hunden er DNA-testet, og med hvilket resultat. Det er især
interessant for de, der lader sin hund DM-teste eller parrer med en hund, der er DM-testet.
Tester du din hund, og den er bærer eller ”at risk”, SKAL avlspartneren være testet – og fri. Vælger du at
parre med en testet hund, som er testet og ikke er fri, SKAL din egen hund testes – og være fri.
Og det gælder begge exons.
§ 3 Parring mellem nærtbeslægtede hunde
1. Det er forbudt at parre individer, der er tættere beslægtet end det, der svarer til slægtskabet
mellem fætter og kusine. Dette svarer til at afkommet ikke må have en indavlskoefficient der er højere
end 6,25 %.
Eksempler på for nært beslægtede, ikke tilladte parringer: mellem søskende, forældre og afkom eller
mellem bedsteforældre og afkom af deres afkom.
ASUs bemærkninger: DKK nævner ikke, hvor mange generationer, der skal inddrages i beregningen af
indavlskoefficienten. Men der gives mulighed for at teste med op til 8 generationer på Hundeweb.
§ 4 Aldersgrænser og hviletid
1. En tæve må tidligst parres første gang:
Små og mellemstore hunde (op til ca. 20 kg.): minimum 18 måneder
Store hunde og giganthunde (fra ca. 20 kg.): minimum 24 måneder
2. En tæve må senest føde sit første kuld, når den er 6 år og føde sit sidste kuld inden hun fylder 8
år. En tæve på over 8 år kan dog undtagelsesvis benyttes i avl, hvis en dyrlæge attesterer, at dette er
forsvarligt.
3. En tæve må maksimalt have 5 kuld i sin levetid.
4. Der skal være passende pauser mellem kuld. Hvis en tæve føder 2 kuld inden for en periode på 12
måneder, skal tæven efterfølgende have en pause på mindst 12 måneder, før næste kuld fødes.
Ovenstående regler er fastsat under hensyntagen til at en tæve, der både er fysisk og mentalt moden, har
det bedste udgangspunkt for at komme godt igennem drægtighed, fødsel og pasning af hvalpekuldet.
ASUs bemærkninger: Nedre aldersgrænse ved parring af en tæve er nu 24 måneder. Før var det 22.
§ 5 Parring og fødsel
1. Hvis en tæve har fået et kejsersnit, skal tæven efterfølgende have en pause på mindst 12
måneder, før næste kuld fødes.
2. Hvis en tæve får to kejsersnit, må der ikke længere avles på tæven.
Det er opdrætterens/avlerens ansvar, at der i avlen kun anvendes hunde, der fysisk vil være i stand til at
parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis.
Efter to kejsersnit vil hunden optræde på ”Hundeweb.dk” med et avlsforbud.
ASUs bemærkninger: Dette er nye regler. Det har tidligere været anbefalet, men er altså nu en regel.
Tilsidesættelser af Dansk Kennel Klubs Etiske Regler for Avl, Gentagne og/eller markante tilsidesættelser af Dansk Kennel Klubs Etiske Regler for Avl, vil medføre
begrænsninger i en hunds avlsret – evt. nedlæggelse af avlsforbud – og/eller disciplinære sanktioner for
opdrætter i henhold til DKK´s love og stambogsføringsregler.
2. Afkom Etiske Regler specielt for Berner Sennen
HD-krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD-status
registreret i DKK.
En hund med HD grad D eller E kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at
hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være HD fri
(grad A eller B).
ASUs bemærkninger: Der har været tale om udelukkelse af C-hunde, men den beslutning er åbenbart
ikke endeligt truffet endnu. Den ”undtagelsesvise” brug af en D- eller E-hund kræver godkendelse fra
DKKs sundhedsudvalg, for at hvalpene kan stambogsføres. Det er altså ikke et skøn, man selv kan
foretage.
AD-krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel AD-status
registreret i DKK.
En hund med AD grad 3 kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens
samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være AD fri (grad 0).
ASUs bemærkninger: Den ”undtagelsesvise” brug af en grad-3 hund kræver godkendelse fra DKKs
sundhedsudvalg, for at hvalpene kan stambogsføres. Det er altså ikke et skøn, man selv kan foretage.
Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale
testikler på normal plads.
Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt
udstilling/Eksteriørbedømmelse.
ASUs bemærkninger: Der er ikke krav om, at forældredyrene skal være udstillede, for at få Basis
stambog. Men hvis hanhunden ikke er udstillet, avlsbeskrevet eller eksteriørbedømt, skal der være
testikelattest fra en dyrlæge.
3. DBSKs Avlsanbefalinger
For at få Basis+ stambøger skal følgende, udover ovenstående avlskrav, være opfyldt:
1. Begge forældre skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very
Good eller avlsgodkendt på specialklubbens avlsgodkendelsesarrangement.
2. Begge forældredyr skal før parring være HD-fotograferet og have en officiel HD-status registreret i
DKK med status A, B eller C.
3. Begge forældredyr skal før parring være AD-fotograferet og have en officiel AD-status registreret i
DKK med status 0 eller 1
ASUs bemærkninger: Dette er klubbens anbefalinger. De er ikke ændrede.