Gode råd inden anskaffelse af hundehvalp

1. Skal vi have hund? – Hvilken race? Hvordan kommer vi i gang?

Det at få en ny hundehvalp kræver altid en del forberedelser hvad enten du er førstegangshundejer eller er mere erfaren.

For den familie, der ikke tidligere har haft en Berner Sennen, er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i, hvad sådan en familieforøgelse egentlig indebærer. Den vil nemlig betyde mange ændringer i familiens dagligdag. En Berner Sennen har ikke blot behov for kærlighed og tryghed – den behøver også rigelig tid til fornuftig beskæftigelse sammen med sin menneskefamilie.

Husk at have en hund medfører et stort ansvar. Ikke blot for hunden, som er totalt afhængig af os. Men også over for omgivelserne, naboerne og det øvrige samfund. Hunde skal være velopdragne og ikke til gene for andre mennesker. Man bliver meget afhængig af en hund – så hvis man frygter, at denne afhængighed skal blive en klods om benet, er det bedre at opgive hundeholdet på forhånd, men når dette er sagt, må man indrømme, der vel ikke er ret mange andre ting, der giver så meget igen som det at eje en Berner.
Det kan være en god idé at læse lidt i hundebøger og snakke med ejere af voksne bernere enten på træningspladser eller på skuer og udstillinger. De fleste hundeejere vil altid gerne give gode råd og fortælle om deres gode og dårlige erfaringer. Måske skal du tage nogle oplysninger med et gran salt, men som regel får man mange nyttige informationer.

Alle hvalpe er dejlige, og bernerhvalpe er helt specielt uimodståelige, men tænk lige over, at:

• Køb af hvalp skal være et familieforetagende, hvor alle er enige.
• I anskaffer jer et dyr, som skal være i familien i mange år fremover.
• I får et nyt familiemedlem at tage hensyn til, når ferie og fritid skal planlægges.
• Den fylder meget både i båd og bil.
• Den er dyr i fodring, specielt i opvæksten.
• Den fælder og slæber en masse snavs ind.
• Store hunde stiller store krav til opdragelsen.
• Den beslaglægger en masse af familiens tid – ikke bare til motion – men også til samvær.

Det er næsten umuligt at undgå fejl i begyndelsen, men fortvivl ikke; -berneren er egentlig ret robust. Hvis du alligevel opdager noget, som ikke er som det burde være, så søg hjælp straks, f.eks. hos opdrætteren.
I øvrigt skal man altid huske på, at det er et levende væsen, man køber og at naturen af og til arter sig helt forskelligt fra hvad man havde regnet med. Der er ingen tvivl om, at de fleste opdrættere avler med de bedste intentioner og den bedste vilje og at de som regel bliver lige så kede af det som hundeejeren, hvis noget går galt. Opdrætteren har gjort sit forarbejde så godt som muligt og det er nu op til hvalpekøberen at gøre sit til, at hvalpens miljø og opvækst bliver optimal. Dette gøres ofte til hvalpens gavn ved at opdrætter og hvalpekøber bevarer en tæt kontakt og arbejder sammen om glæder og problemer.

DKK giver disse 7 gode råd til dig, inden du køber hundehvalp

Sakset fra DKKs hjemmeside

• Sæt dig grundigt ind i racen og læs bøger om den, dens adfærd og træning
• Besøg altid mere end en opdrætter
• Undersøg om hvalpens forældre er sunde, raske, tillidsfulde og velfungerende – og forlang altid at hilse på hvalpens mor
• Besøg hvalpene i deres vante omgivelser. Se efter om hvalpene er velplejede, glade, frimodige og kontaktsøgende
• Tag hvalpen til et neutralt sted hos opdrætteren, hvor den ikke før har været og iagttag hvordan hvalpen reagerer når du sætter den ned. Er den nysgerrig og frimodig eller er den utryg og bange?
• Kontakt Dansk Kennel Klub – evt. også Dansk Berner Sennen Klub før købet hvis du har tvivlsspørgsmål.
• Sørg for at du og opdrætteren indgår en klar købsaftale, som I begge forstår og er enige om.

Instinkt og drifter

Godt eller dårligt væsen bliver ofte diskuteret blandt hundeejere. Vi siger ofte, at en venlig hund har et godt væsen. Dette er selvfølgelig rigtigt for en familiehund. Men for en brugshundeinteresseret er det måske andre egenskaber, som er vigtigere end at den “bare” er venlig. Instinkter og drifter, stærke eller svagere nerver; dette er arveligt betinget og styrer hundens adfærd gennem hele livet.

Indlæringsevne er stærkt inde i billedet, når man taler om væsen. Hvor hurtigt hunden lærer, og hvor godt lærdommen sidder fast, er meget væsentligt. Hunden er jo et typisk indlæringsdyr. Hvad har hvalpen lært i hvalpekassen før og efter 21. dagen (som er en meget vigtig alder)? Hvad har hvalpenes mor lært dem? Dette er det uhyre vigtigt at få noget at vide om for dig, der køber hvalp. Der er her ikke tale om arv, men som regel huskes ting fra denne tid så godt, at det er vanskeligt at adskille dem fra nedarvede egenskaber. Mod, rædsel og lignende er noget, som bliver stærkt påvirket i hvalpekassen.
Berner Sennen hunden er en robust bygget hyrdehund, hvis væsentligste egenskaber er, at den er en vogter og en medhjælper i denne funktion. Schweizerne har gennem århundreder udvalgt individer af racen meget målrettet på disse egenskaber.
Resultatet af dette er, at de fleste individer i racen meget dybtliggende har følgende egenskaber:
Et meget lille jagtinstinkt. Berneren strejfer sjældent, den finder det mest naturligt at blive og passe på sin flok/familie. Den giver signal, når noget usædvanligt optræder i omgivelserne. Den har det bedst, når hele flokken er samlet, og det vil ikke være usædvanligt, hvis den på forskellig måde viser, at flokken skal holde sammen. Alt dette gør også, at den er en fremragende familiehund.
Som medhjælper er den både ved sin robuste bygning og sit instinkt glad for at trække f.eks. slæder og vogne, men den er også blevet brugt til at bære forholdsvis tunge ting monteret over ryggen. Dette er dog noget, som den først kan udføre, når den er udvokset, dvs. ca. 3 år.
Hvis I har tænkt over alt dette, og svaret stadig er JA til en Berner Sennen hvalp, så siger vi tillykke med valget af en herlig race, som er hengiven, rar, omgængelig og meget gerne vil selskab med mennesker.
Dansk Berner Sennen Klub står altid til rådighed og klar til at svare på tvivlsspørgsmål. – Vi har træningspladser og aktiviteter i hele landet hele året rundt til stor fornøjelse for vores bernere. Vi anbefaler derfor alle ejere af en eller flere bernere at blive medlem af klubben.
Hvis du ser dig omkring på hjemmesiden, vil du kunne finde aktiviteter, udstillinger og meget andet – og også henvisning til hvordan du kan melde dig ind i klubben. Bliv medlem
Har du brug for hjælp til køb af en bernerhvalp -Så kontakt klubbens hvalpeformidler.

Gode råd til jer, der har valgt at anskaffe en hundehvalp
Vi skal have hund? -Hvilke forventninger skal hunden indfri?

I har nu foretaget et valg. Et nyt individ – et dyr – skal være medlem af familien. Dette er en meget vigtig begivenhed for begge parter. I vil efterhånden opleve alle de glæder, men også alle de problemer det medfører. Forhåbentlig har I tænkt med hovedet og ikke med hjertet, da I bestemte jer til at anskaffe hund.
Først og fremmest kan man spørge: Hvorfor købe hund? De fleste vil vel have en hund for hyggens og nyttens skyld. Det kan man i de fleste tilfælde opnå med en berner, så valget af race var måske ikke så vanskeligt.

Valget af køn var måske sværere. Det er ikke let at sige noget generelt om de to køn – dog skal man naturligvis ved valg af en tæve være forberedt på løbetiderne, som også kan have en vis indvirkning på hundens psyke og fældning. Hannerne er generelt større og stærkere end tæverne, men ikke nødvendigvis vanskeligere at styre. Dominans er ikke kønsbestemt. Dog vil de fleste opdrættere nok anbefale førstegangskøbere at vælge en tæve.

Nogle hvalpekøbere har ganske bestemte forventninger til deres nye hund. Måske drømmer de om flotte rosetter i udstillingsringen, måske om pokaler på lydighedsbanen. Opdrætteren vil i mange tilfælde kunne udvælge hvalpe, som med tiden kan dække disse behov, men det vigtigste må være at få en velfungerende familiehund, som trives i sine omgivelser med sine mennesker og som føler, at den er verdens dejligste. Den vil i så tilfælde som regel også opføre sig som sådan.

Ønsker I en hund med helt specielle egenskaber, så fortæl det til opdrætteren. Hunde er individer akkurat som mennesker, og mange ting er arvelige. Men der er to parter involveret – ikke bare hvalpens mor – tænk på det.

Når du kommer ud til opdrætteren er det klogt at huske nogle af de tommelfingerregler, du har læst i bøgerne, nemlig:

• Se hvalpene i deres vante omgivelser
• Hils på moderen og om muligt også faderen
• Se hele kuldet

Nogle steder er det muligt at vælge frit i et hvalpekuld, men den seriøse opdrætter vil forsøge at få sine hvalpe rigtigt placeret. De ved en del om, hvordan de små udvikler sig til voksne individer, hvilken ting som forandrer sig og hvilke ting som stort set forbliver uændrede fra hvalp til voksen. Men da miljøet i stor udstrækning er med til at forme et individ, er der også mange ting, som ikke kan forudses.

At være hvalpekøber – og at være opdrætter:
Hvor skal jeg købe min hvalp – Hvordan vælger jeg en opdrætter?

Som hvalpekøber vil du opdage, at de fleste Berner Sennen opdrættere stiller mange spørgsmål til kommende købere.

Du skal forvente at blive spurgt om din familie, dit hjem, din livsstil, dit job og din dagsplan.
Enhver seriøs opdrætter vil være sikker på, at en eventuel køber har tilegnet sig den nødvendige viden om racen, for at være sikker på, at valget af en Berner Sennen er korrekt truffet under de foreliggende omstændigheder. – Svar ærligt;

Ligesom du har ret til at købe en hvalp fra en bestemt opdrætter; så har opdrætteren også ret til at beslutte om han/hun vil sælge sine små guldklumper til dig/dit hjem.

Som køber skal du være fokuseret på at finde en opdrætter, som du både synes om og kan respektere. I bør have samme eller tilsvarende indstilling til udfoldelse og træningsmetoder. Du skal forstå og være enig i opdrætterens væsentlige synspunkter.

Læg mærke til om opdrætteren er interesseret i at finde et godt hjem til sine hvalpe – “eller kun i at få dem solgt”.

Husk: Du vil efter al sandsynlighed vælge en opdrætter eller opdrættere få måneder før hvalpene er født. Eftersom de fleste opdrættere har venteliste, er det i virkeligheden en opdrætter du vælger og ikke en hvalp.

Derfor er det vigtigt, at du stiller de rigtige spørgsmål, for på den baggrund at kunne tage den rigtige beslutning.

Spørgsmål som med rette kan stilles

(Du behøver ikke at benytte hele listen, men pluk de spørgsmål ud, som synes relevante og vigtige for dig under de givne forhold)

• Start med at få opdrætterens navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse og evt. hjemmesideadresse, så kan du se og undersøge meget på forhånd.
• Spørg om opdrætteren er medlem af DBSK og/eller DKK og evt. andre organisationer.
• Har opdrætteren hvalpe nu? Evt. hvornår forventes hvalpe?
• Hvad er planerne for kuld i fremtiden?
• Har opdrætteren en venteliste? Hvor lang?
• Hvor stor er chancen for at du kan få en hvalp fra pågældende opdrætter?
• Hvad skal du gøre for at blive skrevet op?
• Hvis det er nødvendigt med et depositum, under hvilke omstændigheder vil du så kunne få dit depositum retur – kan du få det retur?
• Kan den pågældende opdrætter anbefale andre opdrættere, du evt. kan kontakte

Spørgsmål til opdrætteren

• Hvor længe har du været opdrætter?
• Hvor ofte har du hvalpe?
• Hvor mange kuld har du haft? – Hvor mange kuld har du haft i år?
• Hvilken succes har dine hunde haft i udstillingsringen? – I lydighedsringen?
• Opdrætter du andre racer?
• Er opdræt dit fuldtidsjob eller din hobby?
• Hvad er dine personlige mål med dit opdræt?
• Hvor gamle plejer dine hunde at blive?
• Hvor gammel blev den ældste hund du har opdrættet?
• Hvad er dine hunde døde af og i hvilken alder?

Spørgsmål om forældrene til de pågældende hvalpe

• Hanhundens og tævens navn, størrelse, vægt?
• Kan du se begge forældre? (moderen bør være til stede) – findes der billeder du kan se?
• Andre familiemedlemmer du kan få at se?
• Kan du få en kopi af stamtavlen på hvalpene?
• Hvad er styrker og svagheder hos hannen og tæven?
  VIGTIGT: Hvorfor besluttede opdrætteren at parre netop disse to hunde med hinanden?

At hundene begge er “søde” eller også bare HD og AA fri er ligesom ikke grund nok; Der er meget mere i seriøs avl end de fleste forestiller sig. Du må meget gerne spørge ind til hvilke andre overvejelser opdrætteren har gjort sig, lang levetid, sygdomme og hvordan de to hunde med hver deres baggrund opvejer fordele og de svage sider hos hinanden. Seriøs avl er netop også at kunne se de svage sider ved sine egne hunde og deres liner. Hvis du på forhånd ved du vil noget mere med de hund end blot have en familiehund. Er det særligt vigtigt at du stiller spørgsmålene.

HD/AA: Alle er interesserede i en sund og velfungerende hund, og alle seriøse opdrættere bestræber sig da også på at opdrætte sunde, velfungerende hunde; Vi opdrætter jo også til os selv og vi ønsker også hunde med lange gode liv og uden for store dyrlægeregninger; Desværre går det ikke altid, som vi ønsker det, men en god filosofi er: “jo mere man ved, jo heldigere er man”.
Hvad kan opdrætteren fortælle om HD og AA status hos forældredyrene, om hundene i stamtavlen og om søskendedyr?

Statistisk set, hvad har pågældende opdrætter hidtil produceret?
Et almindeligt spørgsmål til HD/AA er: “Hvis det viser sig, at min hund ved en røngtenfotografering, har en lettere eller sværere grad af hofteledsdysplasi og/eller albueledsartrose, hvilke konsekvenser får det så for min hund fremover?

I de få tilfælde, hvor hunden som meget ung – 4 – 6 måneder får problemer er det slemt og her er der sjældent meget håb, men der kan dog i mange tilfælde tilbydes forskellige former for behandling, der helt kan fjerne smerterne og hunden kan leve et så godt som normalt liv.

Er hunden derimod udvokset og har aldrig haltet, og du opdagere ved den normale HD fotografering at din hund har HD/AA, er der ikke stor risiko for at det nogensinde kommer til at berøre hunden.
Berner Sennen, Newfoundland og St.Bernhard tolererer tilsyneladende temmelig meget HD, hvor den samme grad hos f.eks. en Schæfer ofte ville betyde invaliditet.

Nogle hunde vil, når de bliver ældre, begynde at få gigtsymptomer; – dem havde de med stor sandsynlighed fået alligevel; – vi kan også opleve hunde med A1 hofter, som har svært ved at rejse sig i 6 års alderen.

Vi må anbefale, at hunden har en DKK-stamtavle og er avlsgodkendte i DBSK,fordi Berner Sennen hvalpe stambogført i DKK har forældre, som er undersøgt for HD & AA, er udstillet og dermed opfylder de krav som DKK/DBSK stiller i deres avlsregler og etiske regler for opdræt af hunde.

Listen over de avlsgodkendte hunde kan findes på hjemmesiden; – bed opdrætteren om navnene på forældredyrene og se selv efter om de står her; – Tæven skal i al fald; Er hanhunden fra udlandet skal han være godkendt der, men står ikke på den danske liste. Spørg evt. om råd hos DBSK’s hvalpeformidler eller avls- og sundhedsudvalg.

Hvorfor købe hund med DKK stamtavle
Sakset fra DKK’s hjemmeside

Mange har ikke tænkt over, hvad en stambog egentlig er og synes måske i første omgang, at det er lige meget, for de har ikke tænkt sig, at hunden skal have hvalpe eller på udstilling.
Men stambogen er det redskab, som har hjulpet opdrætterne med at lave de dejlige og meget forskellige hunderacer, vi har i dag – f.eks. supergode jagthunde, effektive politihunde eller velfungerende selskabs- og familiehunde.

Racehunde er jo af os mennesker “designet” til at være forskellige – ikke bare af udseende, men nok så vigtigt mht. racens øvrige egenskaber og evner.

En stambog er en anetavle, som rækker mange generationer tilbage. Den giver opdrætter og hvalpekøber mulighed for at følge, hvilke avlskombinationer som har resulteret i netop den hvalp, vi står med i dag.
Ved at sætte sig ind i afstamningen kan man få en ret klar fornemmelse af, hvordan de kommende hvalpe bliver. Selve stambogen koster under kr. 300, så dét, der nogle gange gør en stambogsført hvalp dyrere, er altså ikke prisen på stambogen, men den indsats med at finde gode avlsdyr, undersøge for arvelige sygdomme og den slags, som ligger bag ved stambogsføringen.

Ikke alle stambøger har samme værdi

Vær opmærksom på, at hvem som helst med en PC kan lave en hjemmelavet stambog og selv opdigte, hvem der er forældre og bedsteforældre til en kommende hvalp.

Der er sågar privatpersoner, der har oprettet forretning på nettet, hvor man selv – mod betaling naturligvis – kan oprette en stambog med de oplysninger, man nu har lyst til. Så værdien af en stambog står og falder med, at man kan stole på de oplysninger, der står om hvalpens afstamning” Henvisning (link) til hvalpeformidling

Gode råd om aftaler i.f.m. køb af en hundehvalp

Aftaler i forbindelse med køb af hvalp

Naturligvis forløber langt de fleste hvalpekøb problemfrit og til både opdrætters og købers tilfredshed. Men selv ikke den dygtigste og mest seriøse opdrætter kan – da naturens luner spiller ind – sikre fuldt ud, at enhver hvalp er uden fejl.

Købeloven giver svar på, hvordan opdrætter og køber skal forholde sig i sådanne situationer. Og har hvalpen en fejl, har begge parter en pligt til loyalt at søge at løse en eventuel uenighed.
Vi anbefaler at gøre brug af DKK’s købskontrakt til brug ved køb og salg af hvalp. Det er meget sandsynligt, at opdrætteren har den. I modsat fald kan den under alle omstændigheder rekvireres i Dansk Kennel Klub eller downloades fra DKK’s hjemmeside.

Der er nogle ting, man bør afklare med opdrætteren, inden endelig aftale indgås. Tag eventuelt en erfaren bernerejer med på råd. Ved visse afvigelser fra standarden – se denne – bør der gives afslag i prisen. Det gælder f.eks. fejltegninger, blå øjne, mangel på testikler eller haleknæk.

Forvis jer om, at hvalpen har fået ormekur og at normalt vaccinationsprogram er påbegyndt. Hvalpen skal være chipmærket og stå i dansk hunderegister. Der bør også foreligge en sundhedsattest på hver hvalp.

Hos en seriøs opdrætter er dette selvfølgeligheder.

Køb derfor aldrig en hvalp efter tilfældige annoncer. Opdrætter har pligt til loyalt og ærligt at oplyse køber om eventuelle væsentligere fejl ved hvalpen, og om eventuelle konsekvenser heraf for hundens anvendelse. Har opdrætter gjort dette, må køber til gengæld acceptere disse fejl – store som små – og kan ikke senere klage over dem.

Som køber skal man være påpasselig ved købet – man skal “se sig for”. Åbenlyse fejl, som enhver fornuftig og opmærksom køber kan se, kan man f.eks. ikke klage over senere hen.

Gode råd

Mange potentielle uenigheder kan tages i opløbet ved at følge nogle få tommelfingerregler. De kunne være:

Lav en klar aftale

Aftalen binder – både opdrætter og køber. Der er ingen fortrydelsesret efterfølgende, og man bør derfor være fuldstændigt enige om hele aftalens indhold.

Lav én aftale

Det er bedst at afklare alt vedrørende handlen på en gang. Hvis der laves aftaler om afdragsbetaling, om fremtidige parringer til opdrætter, om udstillingspligt for køber osv., bør disse aftaler være aftalt “færdige”, når handlen afsluttes. Det vil sige, at betingelser og vilkår vedrørende disse forhold bør være på plads fra starten (f.eks.: Hvis opdrætter har parringsret på hunden, hvor skal tæve og hvalpe da være placeret? Hvis opdrætter har forkøbsret før videresalg af hunden, da til hvilken pris?).

Lader man for mange spørgsmål stå åbne, risikerer man, at der senere opstår problemer herom.

Gode råd til jer, der lige har anskaffet en hundehvalp

10 Tips til en god start med en hundehvalp

Når I så får menneskets bedste ven i huset, må I huske på jeres ansvar.
Det er en meget stor forandring for hvalpen at komme fra det trygge miljø hos mor og søskende til et helt fremmed sted til mennesker, som den har et lille eller slet intet tilhørsforhold til. Lad den derfor få tid til at vænne sig til alt det nye, før der tages fat på indlæringen og stilles krav.

I må sørge for, at hvalpen kan være der, hvor resten af flokken er. Den laver jo både vådt og tørt på gulvet, og det bør der tages højde for. Elektriske ledninger må fjernes eller dækkes til. Et bid med de skarpe tænder og hvalpen kan være død. Til gengæld må der være legetøj, som er egnet til at modstå disse tænder, og som i øvrigt ikke kan volde skade ved at kunne sluges og sidde fast eller gå i små stykker.

Hav på forhånd en metode klar til at gøre hvalpen renlig. Måske er det nødvendigt at ændre nogle ting rent fysisk i huset, før hvalpen kommer. Der skal være en voksen person til stede døgnet rundt i de første dage.

Lad ikke børnene “passe hvalpen”. Den er ikke noget legetøj. Der er mange små detaljer, som du bør tænke på. De allervigtigste er at kende hovedlinierne i opdragelsen – at være venlig og sidst, men ikke mindst, at være konsekvent. Hvalpen bør behandles så ens som muligt af familiemedlemmerne med hensyn til, hvad den må og ikke må.

Det kan være hyggeligt at have en hund hos sig i sengen – eller ved siden af. Husk bare på, at den lille “tøjhund” med tiden kommer til at veje 40-50 kg. De fleste bernere foretrækker faktisk at ligge et køligt sted, så man skal ikke investere i alt for flotte hundesenge, men i stedet sørge for, at hunden kan ligge et sted, hvor det ikke trækker.

Nedenstående er sakset fra DKKs hjemmeside og er skrevet af af Lise Lotte Christensen, adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub

Forårstid er hvalpe-tid, og i løbet af sommeren afhenter hundredvis af forhåbningsfulde danskere netop den hvalp, de har gået og ventet på. Som ny hundeejer bliver man bombarderet med informationer om hvad man skal og ikke skal overfor sit nye “familiemedlem”. Naboer, venner og opdrætteren har alle råd de gerne giver med på vejen, nogle af rådene er rigtig gode og andre er arvegods fra tidligere tider, hvor forståelsen for hundens behov og indlæringspsykologi ikke var i højsæde. DKK’s hundekonsulenter (gratis telefon rådgivning til medlemmer) og adfærdskonsulenten svarer dagligt på spørgsmål om hvalpens første tid i hjemmet.

Her følger 10 tips, udledt af folks spørgsmål, der vil give dig og din hvalp en god start på tilværelsen sammen.

1. De første dage og nætter

Hvalpen bliver hurtigst tryg i sit nye hjem hvis du lader den være i din umiddelbare nærhed de første par dage og nætter. Husk på, at hvalpen kommer fra trygge, kendte omgivelser, hvor den har haft selskab af både sin mor og sine søskende, og nu er den pludselig alene et fremmed sted. Lad derfor hvalpen sove ved siden af sengen, eller læg dig på en madras, der hvor du siden hen ønsker, at hvalpen skal sove. Når hvalpen efter en tid er faldet til, kan du trinvis flytte kurven ud af soveværelset og ud i gangen, eller der hvor du ønsker, at hvalpen skal sove. Denne metode virker hver gang og er ikke stressende for hverken dig eller hvalpen.
Skrøne: Det er altså en gammel skrøne, at den eneste måde hvalpen lærer at sove alene på er, at lade den hyle sig i søvn bag en lukket dør. Metoden er både stressende for hvalp og ejer, start derfor som beskrevet overfor.

2. Sikkerhed og sund fornuft

Hvis man ikke allerede har gjort sig tanker om hvalpens sikkerhed i og uden for hjemmet er det med at komme i gang. Ejerens ubetænksomhed kombineret med stejle trapper, blottede el-ledninger, div. kemikalier, huller i hegnet og swimmingpools med høje kanter, er hvert år skyld i at mange hunde mister livet. Gennemgå derfor hjemmet for steder hvor hvalpen potentielt kan komme galt af sted. Luk dørene til “roderum” og andre rum du ikke p.t. behøver at have adgang til. Det gør det trods alt mere overskueligt, at holde øje med hvalpen. Sørg også for at fjerne nipsgenstande, dyre italienske lædersko og arvestykker du ikke kan tilgive, at hvalpen sætter tandmærker i.

3. Hvalpens nye verden

Når hvalpen kommer til sit nye hjem, bliver dens verden på en måde udvidet. Det vil i praksis sige, at hvalpen skal lære, at venlige, fremmede mennesker, andre hunde og dyr også er en del af dens verdensbillede. Denne vigtige træning bør starte hos opdrætteren og skal fortsætte, når du får hvalpen hjem. Hemmeligheden bag en vellykket socialisering af hvalpen er, at forsøge at se omgivelserne med hvalpens øjne! Begynd med korte, positive møder med mennesker og dyr samt ture rundt i de udendørs omgivelser. Hvalpens naturlige nysgerrighed gør at den gerne vil udforske omgivelserne og det skal du støtte den i. I takt med de positive oplevelser vil hvalpens selvtillid vokse og snart vil hvalpen tillidsfuldt følge dig hvor du går.

Skrøne: Det er en skrøne, at hvalpen ikke må tages med ud før den er færdig vaccineret (altså før efter den er ca. 16 uger gammel), fordi hvalpen så vil blive syg. Hvis hvalpen i øvrigt er sund og rask, og er i gang med et vaccinationsprogram, kan man trygt tage den med ud efter den 8 uge. De positive oplevelser, hvalpen får med mennesker, miljø m.m. er uerstattelige og fundamentale for hundens trivsel som voksen, og de overskygger lagt den meget lille risiko der er for at hvalpen kan blive smittet og syg.

4. Ren besked om renlighed

Det er egentlig meget enkelt: det, der kommer ind, skal også ud! Ved at huske nogle simple regler kan du hjælpe din hvalp til at blive renlig på rekord tid. Du skal vide, at hvalpen skal besørge eller tisse, når den har sovet (straks når den vågner), kort tid efter at den har spist og drukket, har leget og været i bevægelse mere end nogle få minutter, når der kommer gæster, når den bliver opstemt og ca. én gang i timen i dagtimerne.

Indledningsvis skal du ikke vente på, eller forvente, at hvalpen signalerer, til dig at den vil ud og besørge. Den vil blot søge lidt væk fra sove- og opholdsområdet og forrette sin nødtørft. Boligen er ofte så stor, at et afsides rum forveksles med hvalpens forestilling om “at være uden for hulen”. Det er i stedet vores ansvar at sørge for at tage hvalpen udenfor på de førnævnte tidspunkter. Tag hvalpen ud og bliv ude til den har besørget. Ros hvalpen når det sker (og giv evt. signalet “tis så”).
På denne måde får hvalpen ikke succes med at besørge inde og den erfarer hurtigt, at den bliver rost for at besørge udenfor. Meget snart vil den selv begynde at gå mod den døren og pibe, når den skal besørge. Hvis uheldet er ude, så sørg for at rengøre området godt og gå tilbage til at sørge for at få hvalpen til at gå ud, når du forventer at den skal. Hvis hvalpen har besørget om morgenen når du står op, så foder den lidt tidligere end du plejer at gøre og sæt vækkeuret til at ringe ½ time tidligere end normalt. På den måde kan du vække hvalpen og sørge for at den kommer ud i tide (og så kan I jo altid gå i seng igen).

Skrøne: Det er en skrøne at det hjælper at straffe hvalpen for at besørge inde – også selv når du ser den gøre det. Afstraffelse vil kun tjene til at få hvalpen til at blive usikker overfor dig og evt. lære den, at den ikke skal besørge ved din tilstedeværelse – heller ikke når den er udenfor!

5. Hvile og god beskæftigelse

Når man betragter sin hvalp, vil man bemærke, at den veksler mellem aktivitet og hvile. Begge dele er vigtige for hvalpens udvikling. Har man børn i huset skal også de lære at respektere, at hvalpen skal have fred og ro, når den er træt. Hvalpen har i den første tid ikke det store behov for motion, men har derimod behov for nye, spændende oplevelser, der styrker dens mentale udvikling. Man bør stimulere hvalpen i at bruge alle dens sanser, herunder også dens lugtesans. Når vi, flinke som vi er, serverer hundens foder i madskålen, fratager vi hunden glæden og udfordringen i at bruge næsen. I naturen ville ulven/hunden skulle søge efter et byttedyr, følge sporet over mange kilometer og endelig fange byttet. Det skal tamhunden ikke, men den har stadig brug for at bruge næsen og få trættet sanserne. Ved at lade hunden søge efter sin mad på græsplænen og lede efter gemt legetøj inde og ude, kan vi igen lade hunden bruge sanserne og blive mentalt træt på en naturlig måde.

6. Vejen til godt lederskab

Godt lederskab er instrumentalt for at hunden trives i familien. Hunden er et flokdyr, der har behov for god social struktur for at trives. Når hunden kender sin plads i flokken, vil den være tryg og glad. Det vil også medføre, at hunden ikke konstant vil udfordre lederne (os). Positivt lederskab får man ikke ved at håndtere hunden hårdhændet, men i stedet ved at vise hunden, at vi mennesker er de mest egnede ledere. Det gør vi bl.a. ved at vise hunden, at vi træffer gode beslutninger, at vi er hundens “nøgle” til sjove, behagelige og spændende oplevelser, er konsekvente i vores forventninger til hunden og at vi altid er til at stole på. Husk på, at respekt ikke er noget man tager, det er noget man får tildelt af andre – også hunden.

7. Gode vaner gi’r gode venner

At gø, grave, springe op, bide, løbe væk, tigge om mad, bide i ting o.s.v. er al sammen helt naturlig hundeadfærd, altså ting alle hunde gør i et eller andet omfang. Når hunden flytter ind hos os bliver det så vores opgave at lære hvalpen hvor, hvornår og hvor meget vi ønsker af den forskellige adfærd.
I den forbindelse gælder et par grundregler:

Det er nemmere at give hvalpen gode vaner end at vænne den af med de dårlige

• Ros for ønsket adfærd og sig “Nej!” og ignorer eller afled hundens opmærksomhed, når den gør noget du ikke ønsker. Mange gør – fejlagtigt – det, at de kun irettesætter hunden for de ting, de ikke vil have, at den skal gøre. Altså skælder ud når den bider, springer op, gør m.m. Det er en svær og stressende måde at lære på for hvalpen. Ofte gentager hunden de ønskede ting fordi den dog opnåede én ting, at få din opmærksomhed! Alle hunde søger naturligt at gentage de ting der resulterer i noget positivt – opmærksomhed, kontakt, ros. I praksis vil det sige, at du, i stedet for at bruge en masse energi på at irettesætte hunden hele tiden, skal give den opmærksomhed og ros når den gør det du gerne vil have. Her gælder det også om at se efter de små ting: Ligger hunden roligt? Hilser den uden at springe op? Går der folk forbi hækken uden af den gør? Følger den dig i slap line når du går? Leger den roligt uden at bide hårdt? o.s.v. o.s.v.
• Begynd denne træning med hvalpen når du får hunden hjem. Man glemmer ofte at starte denne indlæring når hvalpen er lille. Små hvalpepoter er jo mere charmerende at mærke på kroppen, end poterne på en udvokset og snavset hund der hopper op ad gæsterne. Så selv om man ikke finder adfærden problematisk for en nuttet hvalp, skal man lave regelsættet og håndhæve det fra hvalpen er lille.

8. Alene-hjemme træning

Når hvalpen, efter nogle dage, er faldet godt til i de nye omgivelser, er det tid til at starte alene-hjemme træningen. Hunden er et flokdyr, og det er derfor unaturligt for den at blive ladt alene. Begynd træningen når hvalpen er træt og har været ude og besørge. Det er vigtigt at du placerer hvalpen, med dens kurv og legetøj, et sted den er tryg ved og vant til at være. Afled dens opmærksomhed med en tyggepind og forsvind ud af syne nogle få minutter. Lad gerne radioen spille og lidt lys brænde, som om du stadig er der. Tag ikke afsked med hunden, men gå blot væk. Ideelt skal du returnere før hunden bliver urolig. Hvis hvalpen piber, venter du med at gå retur, til hunden har været i ro i ca. 2 min. Ignorer hvalpen når du genser den (det er svært, men det er med til ikke at dramatisere oplevelsen for hunden). Gentag alene-hjemme træningen i få minutter flere gange dagligt. Udvid gradvist tidsrummet hunden er alene, men gå ikke for hurtigt frem.
Man kan med stor fordel anskaffe sig et “børnegitter” (bør forefindes i ethvert hundehjem). Det kan eksempelvis indkøbes i IKEA til ca. 275,-kr. Gitteret kan placeres på en måde så hvalpen ikke kan komme i direkte kontakt med dig, men at hunden en gang imellem kan høre og måske se, at du er i nærheden. På den måde kan adskillelse langsomt indøves og gøres mere behagelig for hunden.
Gitteret kan også afskære hvalpen adgang til farlige trapper, holde den væk fra et travlt køkken eller ude af gulvspanden, når man vasker gulv.

9. Glæden ved samarbejde

Hvis man træner hunden med motivation og belønner ønsket adfærd, kan man lave små samarbejdsøvelser med hvalpen straks man får den hjem. Vi anbefaler at deltage på et hvalpemotivationskursus med den, også selv om man tidligere har haft hund. På et hvalpemotivationskursus lærer du og hvalpen glæden ved at samarbejde, hvalpen lærer fornuftig omgang med både mennesker og andre hunde. Den lystbetonede indlæring og træning styrker tilliden og lederskabet til dig som hundens fører. Og med tillid og lederskab kommer evnen til at samarbejde, en uundværlig grundsten uanset om man har anskaffet sig hund som familie- og/eller brugshund.
Skrøne: Enkelte hævder, at hunden først kan tåle at modtage træning når den er fyldt ét år. Den træning der i det tilfælde er tale om er meget hårdhændet træning, der ikke er baseret på motivation og belønning. Denne form for træning fordrer ikke tilliden mellem hund og ejer og bør for en hver pris undgås. Brug derfor ovenstående træningsmetode i stedet.

10. Arven fra ulven

Uanset med hvilken bevæggrund vi har anskaffet hunden, om det er som familiehund, brugshund, en ny bedste ven eller som erstatning for børn man ikke har, skylder man hunden, at huske på hvad det er vi har anskaffet os – altså en hund! Vi tillægger ofte hundene menneskelige egenskaber og behandler dem også som sådanne. Vi siger, at vi “forkæler hunden” og gør ting for hunden som vi mennesker holder af og ser som privilegier; men det er misforstået godhed oftest ikke i hundens interesse. Vil man sin hund det godt, skal man lære at forstå sin hund, dens store arv fra ulven og de medfølgende behov. Man bør sætte sig ind i hvordan hunden opfatter verden samt forstå dens mimik og kropssprog. Gør du det og tilbringer du masser af tid sammen med hunden, vil du ikke bare få menneskets bedste ven, du vil også være hundens bedste ven!

 

For yderligere oplysninger om køb af hvalpe henvises til DKKs hjemmeside og købhund.dk