Skyd gebyrgribben ned ved at registrere din e-mailadresse
Gebyrgribbene flyver lavt i disse dage: Bankerne og Betalingsservice har indført ”differentierede prismodeller”, og der er gået inflation i girokortene. Det vil sige, at det koster penge at betale penge.
Det har fået Dansk Kennel Klubs IT-afdeling til at indføre nye betalingsmetoder, så både specialklub- og DKK-medlemmerne kan spare gebyrerne til girokort og Betalingsservice helt væk – det eneste, det koster, er en gyldig e-mailadresse.
Har du allerede oprettet en brugerprofil på hundeweb.dk, vil vi opfordre dig til at tjekke at du er oprettet med en gyldig e-mailadresse. Samme e-mailadresse skal være den du er noteret med på dit medlemskab her i klubben. Er der match på de 2 mails vil du medio oktober modtage en mail fra DKK med yderlig vejledning til din foretrukne betalingsløsning og dermed omgå gebyrgribbene.
Har du endnu ikke oprettet en brugerprofil på Hundeweb, så oplys os din e-mailadresse – så sørger vi for, at Dansk Kennel Klub automatisk opretter en brugerprofil for dig og sender dig yderligere vejledning, så du også kan undgå gebyrerne fremadrettet.
Send en e-mail med dit navn/medlemsnummer samt gyldig e-mailadresse til Monica.oestergaard.rasmussen@gmail.com